Eksempler på sproglige vanskeligheder
Som indikeret her på siden er der mange slags sproglige vanskeligheder, og for at give et lille overblik har jeg her lavet en liste over de mest almindelige vanskeligheder som vi talepædagoger støder på derude.
- Fonologiske vanskeligheder (udtalevanskeligheder)
- Impressive vanskeligheder (forståelsesvanskeligheder)
- Leksikon (vanskeligheder med ordforråd)
- Vanskeligheder med korttidshukommelsen/arbejdshukommelsen og koncentration
- Læsp
- Stammen og løbsk tale
- Verbal dyspraksi
- Pramatiske vanskeligheder (vanskeligheder med sprogets regler)
- Vanskeligheder med tilegnelse af dansk som andetsprog (bilingualisme)
- Læsevanskeligheder og stavevanskeligheder
- Ordblindhed
Fonologiske vanskeligheder
Den vanskelighed vi nok oftest støder på, er fonologiske vanskeligheder; også kaldet udtalevanskeligheder. Det ses i form af problemer med at udtale bestemte lyde eller lydkombinationer, eller i form af en generel upræcis udtale.
Fonologiske vanskeligheder kan skyldes at barnet har haft problemer med hørelsen, men årsagen kan lige så ofte være ukendt. Der ser ud til at være et arveligt element, så hvis mor eller far også har haft vanskeligheder med enten sprog eller læsning, er barnet i forøget risiko – men det er kun en tendens.
Impressive vanskeligheder
Lidt friskt sagt, så lider alle børn vel af selektiv hørelse/forståelse, men man møder desværre også børn derude som har svært ved at forstå hvad der bliver sagt; altså impressive vanskeligheder.
Det kan være svært at fastslå hvorfor et barn har svært ved sprogforståelse, men det kan skyldes understimulering eller hørenedsættelse, men der kan altså også være tale om en ukendt årsag.
Leksikon
Børn tilegner sig mange ord igennem deres førskoleår, men der er desværre også mange børn som ikke tilegner sig så mange ord, hvilket kan begrænse mulighederne for kommunikation. Derudover er der også børn som har svært ved at finde ord når de skal bruge dem – det ser vi især når de bliver ivrige. Der er ikke nødvendigvis tale om en vanskelighed hvis barnet har svært ved at finde ord i pressede situationer, men der kan være tale om en vanskelighed hvis barnet generelt har svært ved at finde ord.
Vanskeligheder med korttidshukommelsen/arbejdshukommelsen eller koncentrationen
Hvis barnet ikke kan huske, kan det heller ikke lagre. Hvis man ikke kan huske al den fantastiske sprogstimulering man får, bliver det også svært at lagre den, så man kan bruge den igen senere. Og hvis man har svært ved at koncentrere sig længe nok om det sagte til at man rigtig kan få fat i det; ja, så har man samme problem.
Der bliver stadig arbejdet en del i hvor stor betydning det egentlig har for sprogtilegnelsen, men uden hukommelse eller koncentration, har man sin sag for.
Læsp
Læsp er en af de vanskeligheder som ofte anses for at være af mere kosmetisk karakter. Kan I huske Sid fra Ice Age-filmene? Han er et fantastisk eksempel på én af læspetyperne. Han er fuldt ud forståelig, men læspen er tydeligt hørbar, og kan være generende for børn og voksne at have.
Stammen og løbsk tale
Når børn er mellem 2 og 6 år, gennemgår de typisk en meget stor sproglig udvikling, hvilket – lidt populært sagt – kan føre til at hjernen kan meget mere end munden kan følge med til. I den periode kan mange børn altså komme til lyde som om de stammer. I dag skelnes der dog mellem ikke-flydende tale og sammen, selvom der nok fortsat er mange der referer til ikke-flydende tale blandt børnehavebørn som børnestammen eller treårsstammen.
Langt de fleste børn lægger dog denne ikke-flydende tale fra sig igen ingen skolestart, men desværre er der også nogle som fortsætter med at stamme, og her kan en talepædagogisk indsats være en hjælp til at afvikle vanskeligheden.
Stammen kan lyde på mange forskellige måder, men er nok mest genkendeligt ved gentagelser som “jeg-jeg-jeg-jeg er glad”. Der kan også være tale om blokeringer, hvor man eksempelvis sidder fast i begyndelseslyden “Det er en k——anon”. Man kan også stamme i form af mange “øh” og “øhm” med flere. Vi kan altså alle sammen have små stammeelementer i os uden af at der nødvendigvis er tale om en vanskelighed.
Du kan læse meget mere om stammen på stammeforeningens hjemmeside.
Løbsk tale er genkendeligt i form af et meget højt taletempo. Og ja, det er der sådan set mange mennesker der har, og tankerne bliver ofte også hurtigt ledt hen på alle de auktionariuser vi ser i fjernsynet som taler så usandsynlig hurtigt! Men ved løbsk tale er det ikke kun munden der går hurtigt, men også hjernen. Man taler gerne i stød, springer meget i tankegang, kan have koncentrations- og hukommelsesbesvær, og har også lidt elementer fra stammen.
Løbsk tale er svær, fordi den ofte ses i forbindelse med andre sproglige vanskeligheder, og derfor også er svær at identificere.
Verbal dyspraksi
Årsagen til dyspraksi kan findes i hjernens udvikling. Dyspraksi forhindrer nemlig beskeder fra hjernen i automatisk at udføre motoriske handlinger i praksis – så ved verbal dyspraksi har hjernen svært ved at sende de beskeder afsted som normalvis ville få munden til gøre det den skal når vi taler.
Det er klart, det gør at barnet bliver forsinket i sin udvikling, og noget af det særligt karakteristiske ved verbal dyspraksi er, at når barnet forsøger sig med at sige det samme ord flere gange, vil udtalen variere fra gang til gang. Som modsætning har vi de fonologiske vanskeligheder som gerne viser sig ved samme afvigende udtale hver gang. Et andet karakteristik ved verbal dyspraksi er, at der ofte er vanskeligheder med vokalerne.
Pragmatiske vanskeligheder
Pragmatik er i den talepædagogiske verden et udtryk for sprogbrug, hvor der jo er en masse regler som gerne er uskrevne, og afhænger meget af den konkrete kontekst. Eksempler på pragmatik er at at man skiftes til at tale, at man ikke taler i munden på hinanden, at man ikke taler for højt eller for lavt, og så videre. Mange af disse eksempler får tit én til at tænke på børn med dårlig opdragelse, men det er ikke altid korrekt.
Ovenstående eksempler kan selvfølgelig også ses hos yngre børn uden at der er tale om pragmatiske vanskeligheder, hvor de i stedet er et udtryk for hvor barnet er i sin udvikling.
Pragmatiske vanskeligheder er ofte svære at identificere, da de ofte optræder sammen med andre vanskeligheder. De bliver også ofte nedprioriteret, da de sjældent forstyrrer forståelsen i samme grad som eksempelvis fonologiske vanskeligheder, men for mange er de stadig invaliderende i hverdagen.
Vanskeligheder med tilegnelse af dansk som andetsprog (bilingualisme)
At tilegne sig sit andetsprog kan være en stor udfordring – uanset om man er barn eller voksen. Der er mange ting som kan påvirke andetsprogstilegnelsen, såsom
- hvornår man kom til Danmark
- hvornår begyndte man tilegnelsen af dansk som andetsprog
- hvad er ens modersmål
- og mange flere
At være tosproget er som udgangspunkt ikke negativt, men det kan da give lidt udfordringer. Eksempelvis har vi på dansk en del lyde som man ikke kender ret mange andre steder i verdnen, hvorfor sætningen “Rød grød med fløde” er så dansk som det kan være.
Når man møder en tosproget, kan det være svært at skelne mellem hvad der er vanskeligheder med dansktilegnelsen, hvad der udvikling (de skal jo også have en chance for at nå at tilegnelse sig sproget), og hvornår der er tale om de samme typer af vanskeligheder som etsprogede børn også kan have.
