Læsevanskeligheder
Læsning er bygget op af to elementer:
1. Sprogforståelsen er den generelle forståelse, som vi også beskæftiger os med i det verbale sprog. Uden den vil afkodningen ikke blive forstået, og ordene kunne lige så godt komme fra et helt fremmed sprog.
Sprogforståelsesvanskeligheder
Vanskeligheder med sprogforståelsen.
Det kan være særligt svært med enten grammatik, ordforråd eller lignende.
2. Afkodning er til gengæld genkendelsen af ordet. Så her sammensættes ordets lyde til et sammenhængende ord ud fra de fire principper, hvorefter de skal forstås. Afkodning kan sagtens forekomme alene, eksempelvis i form af afkodning af ord fra et fremmed sprog.
Afkodningsvanskeligheder
Vanskeligheder med afkodning af skriftlige enkeltord og sætninger.
Ingen af de to komponenter kan altså undværes i læsningen, for uden afkodning nytter det ikke at man kan forstå, og uden forståelsen står de afkodede ord uden betydning.
Begge dele kan til gengæld hjælpes på vej af forskellige andre kompetencer. Først og fremmest kan ord- og emnekendskab hjælpe sprogforståelsen på vej, og så kan konteksten faktisk hjælpe på både sprogforståelse og afkodning. Derudover hjælper bogstavkendskab, lydlig opmærksomhed, og ordgenkendelse selvfølgelig også på afkodningen.
Men frem for alt skal man huske ved afkodning at øvelse gør mester, for det vil efterhånden føre til automatiseret afkodning. Og til sammen får vi altså læsning.
Det er vigtigt at det tidligt i læseundervisningen bliver fastlagt om vanskelighederne består i grammatiske forståelsesvanskeligheder, eller i afkodning af lange ord; for bare at nævne et par eksempler. Selvom læsevanskelighederne typisk inddeles i de to ovenstående grupper, kan vanskelighederne stadig variere fra barn til barn.
Det kan dog nævnes at der typisk er tale om afkodningsvanskeligheder, med mindre at barnet allerede har visse sprogforståelsesvanskeligheder.
Stavevanskeligheder
At stave er gerne sværere end at læse, da stavning kræver at man genkalder sig ord, hvorimod læsningen ”kun” kræver at man skal genkende ord. Derfor kræver stavning også at man virkelig kan udnytte skriftens fire lydprincipper (se ovenfor), og at man også er god til at lydskelne. For i stavningen har man kun lydene i det pågældende ord at gå ud fra, så man skal selv kunne lytte sig frem til hvilken vokal- eller konsonantlyd der er tale om.
Ved stavevanskeligheder er det derfor vigtigt at man finder ud af om det er lydskelnen som er problemet, eller om det er de fire lydprincipper som giver vanskeligheder.
Test og undervisning
Test
Der findes en del forskellige tests som kan udføres med børnene, enten alene eller i grupper, for at vurdere deres læse- og stavekompetencer. Jeg har sammensat en test som vurderer børnenes eventuelle vanskeligheder med udgangspunkt i de fire lydprincipper, da det hjælper mig med at præcisere den eventuelle efterfølgende undervisning.
Folkeskoleloven
§19 c, stk. 3. Der skal tilbydes yderligere målrettet læseundervisning til elever med læsevanskeligheder.
Undervisning
I undervisningen lægger jeg stor vægt på motivationen, som er afgørende for barnets engagement i arbejdet. Derfor bruger jeg også nogle gange lidt alternative undervisningsmaterialer som Anders And-blade til læsning, sms-beskeder til stavning, og selvfølgelig iPad-spil til lidt af hvert.
Undervisningen arbejder selvfølgelig også både med afkodningen og sprogforståelsen, da det er de to til sammen som skaber både læsning og stavning. Og uden den ene fungerer den anden jo ikke.
Til sidst er undervisningen også sammensat ud fra testens resultater, hvilket selvfølgelig betyder at skriftens fire principper også implementeres i undervisningen.
De tre elementer – motivation, afkodning og sprogforståelse, samt skriftens fire lydprincipper – skaber til sammen hovedingredienserne i min læse- og staveundervisning.
Folkeskoleloven
§ 3b, stk. 3. Til elever i grundskolen med læsevanskeligheder, der kan skyldes ordblindhed, skal skolens leder tilbyde, at der foretages en ordblindetest med henblik på at afdække elevens læsevanskeligheder. Tilbuddet gives fra den 1. marts på 3. klassetrin efter samråd med eleven og forældrene, jf. § 54. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.
Del denne side på de sociale medier…