På denne side kan man læse om flere af de vigtigste pointer i forbindelse med læsevanskeligheder, stavevanskeligheder og ordblindhed, samt generelt alt hvad der kan relateres til læsning.
Flere og flere får vanskeligheder med læsning og stavning, og det er derfor vigtigt at være opmærksom så tidligt som muligt, så eventuelle vanskeligheder kan forebygges, og hjælpes så godt på vej som muligt.
Liste over lydrette ord
Se denne fyldige liste over lydrette ord, som kan give materiale til at øve sig med både at læse og stave. Du er velkommen til at bruge fra listen og printe den ud til brug med børnene.
Definitioner på læsevanskeligheder
Læsevanskeligheder
Vanskeligheder med at forstå det læste, eller vanskeligheder med at afkode ordene i teksten.
Stavevanskeligheder
Vanskeligheder med at stave ord korrekt, men det er typisk til at læse hvad der skulle have stået.
Ordblindhed
Svært ved at knytte lyd til bogstav, og bogstav til lyd. Det er derfor svært både at læse og at stave.
Man ved at tidlig indsats er nøglen, men desværre er det ofte svært at fastsætte om børn har læse/stavevanskeligheder eller er ordblinde før de har oplevet en del nederlag i forbindelse med læsning og skrivning. Ved hjælp af forskellige undersøgelser har man dog fundet en håndfuld tidlige kendetegn på læsevanskeligheder.
Der er selvfølgelig ikke tale direkte årsager, men jo flere kendetegn, jo større risiko. Dette lægger selvfølgelig op til at vi gør noget ved den tidlige indsats ved eksempelvis at arbejde med ordforråd, sprogforståelse, lydlig opmærksomhed og bogstavkendskab, som selvfølgelig er tilpasset barnets pågældende niveau.
Og ved netop at kigge på de konkrete vanskeligheder og arbejde med forudsætningerne, kan vi sætte ekstra tidligt ind med børnene.
Forudsætninger for læsning og stavning
Nogle forudsætninger er direkte dokumenterede årsager til læseudviklingen, imens andre forudsætninger til dels kan forudsige den kommende læseudvikling.
Den første og vigtigste forudsætning for læsning er bogstavkendskab, og gerne i kombination med interesse for bøger og skrift generelt. Derudover skal lydlig opmærksom også nævnes tidligt i denne sammenhæng, da det helt sikkert også har indflydelse på den kommende læse- og staveevne.
Noget af det som ikke har meget indflydelse, er den visuelle skelnefærdighed. Misforstå mig ikke, for selvfølgelig skal man kunne se og grafisk kunne skelne mellem bogstaverne for at kunne læse, men det har altså ikke så meget indflydelse i den tidlige tilegnelse som man tidligere har troet.
Jeg vil også nævne rim og remser, for i mange år har man ment at den nærmest havde afgørende betydning for den senere læseudvikling, og det er desværre ikke tilfældet. Den har sådan set indflydelse, men mere indirekte, for den har faktisk indflydelse på den lydlige opmærksomhed, som jo igen har indflydelse på læseudviklingen.
Og en forudsætning som også helt klart har indflydelse, er arv og miljø. Børn af eksempelvis ordblinde forældre har langt større risiko for også at blive ordblinde eller få læse- og stavevanskeligheder. Statistisk set er der også flere velstillede børn skrevet op på videregående uddannelser, og så er der også flere drenge end piger som har læse-/stavevanskeligheder, samt ordblindhed. Men det er faktorer, og ikke direkte årsager.
Forudsætninger, af både direkte og indirekte betydning, er interessante, da arbejdet med dem kan hjælpe børnene til at få en bedre start på læse- og stavetilegnelsen.
Hvordan kan man understøtte barnets skriftsproglige udvikling?
Børns skriftsproglige udvikling bygger på den sproglige udvikling børn gennemgår helt fra de bliver født. Der er derfor masser af grund til at understøtte et barns skriftsproglige udvikling længe inden de kommer i skole.
Helt i starten er det altså en hjælp bare at snakke med barnet, lytte til barnet og lege med alle mundens lyde. Derefter bygges det langsomt op med dybere samtaler om både konkrete og abstrakte elementer.
I førskolealderen kan meget få børn jo læse, men de har en fantastisk evne til læse billeder og symboler. Og det er jo oven i købet noget der pryder stort set alles hverdag på plakater, i fjernsynet, på skilte og mange andre steder.
Højtlæsningen er et fast indslag for rigtig mange familier. Foruden den helt unikke hyggestund, så giver det også børnene et indblik i historiernes verden med opbygning og skrift. Og på et tidspunkt bliver barnet oven i købet så stort at de kan overtage oplæsningen mere og mere. Men selv inden da kan de jo inddrages i historien med spørgsmål og genfortællinger.
Højtlæsningen fører os også naturligt videre til historiefortællingen. Historiefortællingen kan jo egentlig være alt fra fortællingen om hvad de har lavet i børnehaven til at de selv skal fortælle et lille eventyr. Og jo bedre børnene bliver til historiefortællingen, jo mindre behøver forældrene at guide dem igennem.
De fleste børn kommer igennem en periode hvor de både legelæser og legeskriver, og det er jo en sand fornøjelse. Glem endelig ikke at bakke op om børnenes interesse indenfor området, og hjælp legen videre.
Når børnene går i gang med at legeskrive har det tit karakter af tegninger. Det er jo også det naturlige næste skridt efter de mange tegninger og farvelægninger, men glem nu ikke at spørge ind til hvad der står. Det kan være at de skal skrive deres navn? Eller måske har børnene lyst til at prøve at skrive på computeren?
Forældre og andre voksne omkring børnene har altid været sprogmodeller, og det er derfor også deres pligt at hjælpe børnene ind i den skriftlige verden. Det kan eksempelvis være nede på byens bibliotek hvor farverige forside står i kø for at få opmærksomhed.
Når børnene så endelig kommer i skole er der blevet skabt et fantastisk udgangspunkt for den skriftsproglige udvikling. Men vi kan jo stadig hjælpe børnene ved at guide dem til gode lektievaner og bevare motivationen for skriftens verden.
Kilde: Læs med dit barn – Sådan støtter du dit barns skrive- og læseudvikling af Carina Fast
Oplæsningsværktøjer og skriveværktøjer
Oplæsning af tekst
o
Oplæsning på computer
“Adgang for alle” er både nem at downloade og nem at bruge. Den er ret mekanisk og ikke så flydende i sin oplæsning, men det hjælper meget på forståelsen af det læste når man nedsætter det forudinstallerede høje taletempo.
Tale til tekst
o
Indtal tekst på computer
Man kan bruge tale til tekst i tekstprogrammet Google Dogs når det er åbent i internetbrowseren – på både dansk og engelsk. Man indtaler via computerens egen mikrofon, og kan bruges når man inde i menupunktet “Værktøjer” har slået “Indtaling” til.
o
Oplæsning på mobile enheder
Indstillinger -> Generelt -> Tilgængelighed -> Tale
Man kan på sin iPhone og iPad få læst teksten højt på dansk når man har slået det til i indstillinger. Man markerer teksten ved at holde fingeren nede på det valgte, og vælg “Læs op”.
Det er nemt at bruge, og kan bruges stort set alle steder på dine mobile devices; sms, internat, facebook m.fl.
o
Tale til tekst på mobile enheder
Indstillinger -> Generelt -> Tastatur -> Slå diktering til
Fra iOS 8 er det muligt at diktere direkte (tale til tekst) uden brug af andre apps. Man kan indtale både i sms’er, mails, noter, internet m.fl.
Når funktionen er blevet slået til, kan man starte dikteringen ved at trykke på den lille mikrofon ved siden af mellemrumstasten på tastaturet.
Læseapps
App-junglen er overvældende stor, og den bliver kun større for hver dag der går. Som en del af mit arbejde som læsepædagog og talepædagog holder jeg altid lidt øje med appudviklingen.
Jeg har derfor udvalgt en lille håndfuld læseapps, som jeg vil anbefale til børn og unge med læsevanskeligheder og stavevanskeligheder.
Det er vigtigt at nævne at alle appsene kan bruges af barnet alene eller sammen med en voksen, men jeg vil altid anbefale at man i hvert fald første gang lige hjælper barnet igang. På den måde sikrer man bedst at barnet får det meste ud af spillene.
Milepæle i læsning
Der er helt klare fælles mål for de individuelle klassetrin, som undervisningen i dansktimerne er rettet mod. Det er også dem vi orienterer os imod når eleverne skal have ekstra undervisning i læsning og stavning.
Klassetrin | Opmærksomhedspunkter |
Efter 2. klassetrin |
|
Efter 4. klassetrin |
|
Efter 6. klassetrin |
|
Efter 9. klassetrin |
|
www.emu.dk
Skriftens principper
Som en del af både læsningen og stavningen skal man også lære om skriftens principper. Der er i alt fire principper, som går fra det helt lydrette til det nærmest uforudsigelige.
- Det lydrette princip: Her fokuseres på bogstavets standardudtale, som typisk men ikke altid er kendetegnet ved bogstavets navn. Af eksempler kan nævnes hus og lego.
- Det betingede lydprincip: Her fokuseres på bogstavernes betingede udtaler, som er udtaler som påvirkes af de omkringstående bogstaver. Af eksempler kan nævnes ost og bum.
- Betydningsprincippet: Her fokuseres på regler for betydningen af ordene, hvilket blandt andet inkluderer bøjningsendelser. Af eksempler kan nævnes løbende og vidste.
- Traditionsprincippet: Det er ord som nok mest af traditionsmæssige årsager staves som de gør. De 120 hyppigste ord, som blandt andet inkluderer ”det, ”af” og ”også”, er bare nogle få af eksemplerne som kan nævnes i denne kategori. Derudover kan også nævnes fremmedord som succes og pizza. Det er altså typisk ord man ”bare skal vide hvordan staves”.
Foruden at ovenstående er et kontinuum af det nemmest gennemskuelige ord til det sværeste, så er det også et kontinuum fra det mest økonomiske til det mindst økonomiske – altså et spørgsmål om hvor ofte man har ret i sin afkodning eller stavning.
Det vil sige at hvis man som udgangspunkt benytter det lydrette princip til at afkode, forstå og stave ord, og derefter det betingede lydprincip, så kan man i stort set alle tilfælde læse og stave ordet. De sidste ord kræver så enten betydningsprincippet eller traditionsprincippet for at blive læst eller skrevet.
Det giver derfor også mening at de fire principper også er rækkefølgen for læsetilegnelsen, som altså kræver at man lærer at udnytte de fire principper.
Kilder:
Læsevanskeligheder (2008) Carsten Elbro
Læsning og læseundervisning (2011) Carsten Elbro
Del denne side på de sociale medier…