Anmeldelse af Bogen om alting, ingenting, Emil og dragen af Rie Skovgaard

Lav skønne fortællinger sammen med dit barn

Jeg har modtaget Bogen om alting, ingenting, Emil og dragen fra forfatteren Rie Skovgaard, skrevet i 2019. Bogen er direkte henvendt til forældre, og hvordan de kan fortælle historier sammen med deres børn. Det er dog ikke kun forældre som kan få noget ud af at læse bogen! Pædagoger og andre som er tæt på børn, vil også få rigtig meget ud af bogen og dens mange forslag til fortællinger sammen med børnene.

Rie Skovgaard har en baggrund indenfor reklame- og marketingsbranchen, samt et forfatterkursus bag sig. Bogen er primært baseret på hendes store erfaring som mor og de mange fortællinger hjemmet har været præget af, samt alt det andet hun har kunnet trække ind på siderne.

Jeg anmelder her bogen baseret på min viden og erfaring som læse- og talepædagog.

Indhold

I indholdsfortegnelse bliver der brugt en del ord som ”Flow-fortælling”, ”Narrativ fortælling” og ”Diskursiv tænkning”. Det får umiddelbart bogen til at lyde ret akademisk og teoretisk, men det er slet ikke den oplevelse der venter forude på de næste mange sider. Til trods for gennemgange af mange forskellige fortælleformer m.m., så er bogen meget personlig og utrolig let at gå til.

Rie Skovgaard har valgt at gennemgå 11 forskellige fortælleformer, så læseren kan få en bred inspiration til hvordan man kan gribe fortællekunsten an. De fleste af gennemgangene tager udgangspunkt i forfatterens egne erfaringer og oplevelser; særligt sammen med sønnen Emil. Det gør dem virkelig nemme at forstå, og ret nemme at overføre til sine egne fortællinger.

Det er dog flow-fortællingerne der får den meste opmærksomhed igennem bogen, med hele seks eksempeltekster med tilhørende variationer. Fortællingerne er meget autentiske, særligt eftersom at flere af dem er direkte transskriberet ind i bogen med talebobler, så man rigtigt kan følge fortællingens udvikling fra start til slut. Det giver et helt unikt indblik i og inspiration til hvordan flow-fortællingerne kan skabes sammen. Det er dog lidt ærgerligt at de resterende fortælleformer som dialogisk læsning og narrativ fortælling ikke får helt samme opmærksomhed og kærlighed. Jeg lagde i hvert fald ikke bogen fra mig med helt samme selvsikkerhed til at kaste mig ud i de andre fortælleformer.

Man er dog ikke helt overladt til sig selv – uanset om vi snakker divergent tænkning, spændingskurve eller noget helt tredje – da der hele vejen igennem bogen er krydret med illustrationer, tips, input, eksemplificering og inspirerende citater fra karakterer som Albert Einstein og Pippi Langstrømpe. Bagerst i bogen finder man også en liste med 120 stikord, samt et overblik over de mange tips bogen løbende har præsenteret.

Prøv mange former for fortællinger

Layout og opsætning

Igennem hele bogen kan man næsten ikke andet end at smile af de humørfyldte tegninger og skønne farver, som præger siderne fra start til slut. Illustrationerne er alle stregtegninger uden farver, men bogen bliver aldrig kedelig med skiftende farver på flere af siderne.

Foruden farverne på siderne tiltrækker bogstaverne også opmærksomhed med skiftende størrelser, fonte og farver, som alle sammen blander sig med de forskellige figurer som pludselig dukker op rundt omkring i bogen.

Jeg kan personligt godt lide når der gøres brug af de mange muligheder papiret giver. Det næsten plancheagtige udtryk siderne får når kasser og talebobler alle prøver at komme til for hinanden, imens farverne kæmper om opmærksomheden. Jeg synes det vidner og bakker op om den kærlighed til fortællekunsten som bogstaverne også fortæller. Det er fortælling på mange elementer, og for mig understøtter det bogens budskab – som oven i købet aldrig bliver kedelig at læse sig vej igennem.

Man får faktisk allerede i indholdsfortegnelsen et hint om hvad det er for en kreativitet der venter én længere inde i bogen. Her har forfatteren nemlig heller ikke kunnet dy sig for lidt kunstnerisk frihed. Indholdsfortegnelsen er egentlig dejlig overskuelig med en liste over de enkelte fortællingsformer, listerne bagerst i bogen, samt lidt småting rundt omkring. Det bemærkelsesværdige er dog, at intet står i numerisk rækkefølge! Tallene løber eksempelvis 24, 194, 190… Jeg kan nu godt li’ det! Læser man bogen fra ende til anden, skal man jo nok finde det hele, men hvis man nu ønsker at finde noget specifikt igen, er der nok større chance for at man kan huske overskriften frem for sidetallet.

Opsamling

Bogen om alting, ingenting, Emil og dragen er en skøn lille håndbog som giver skøn og konkret inspiration til fortællinger med børnene. Hvis det er en teoretisk baseret bog man leder efter, skal man lede et andet sted. Bogen her er nærmere en livsglad lille inspirationskilde til måder at inddrage barnet i fortællingens verden; flere af dem er velafprøvet i forfatterens eget hjem. Jeg fornemmer at flow-fortællinger er en klar favorit hos forfatteren, da den fylder en stor del, hvilket desværre betyder at de andre fortællingsformer ikke får helt så meget opmærksomhed. Men der er vist skrevet nok til at der i hvert fald kan være sået et lille frø, som måske kan give én lyst til at undersøge bestemte fortællingsformere nærmere andre steder.

Bogen er skøn at læse og en fryd for dét øje som elsker den kreative layout. Den er meget nem at gå til, nem at forstå, og så er den ikke længere, end det kan selv de travleste børnefamilier nok også finde tid til. En hyggelig lille og meget personlig bog om fortællinger.

Del denne tekst på de sociale medier…