Privat talepædagog

Sprogundervisning og læseundervisning til børn

Jeg er en privat talepædagog (logopæd) og læsepædagog, og jeg underviser børn med sproglige og skriftsproglige vanskeligheder. Jeg underviser nu to forskellige steder:

  • Hos mig i Fjelsted på Fyn
  • I Vamdrup i Jylland.

Som privat talepædagog (logopæd) og læsepædagog arbejder jeg stort set med de samme områder som talepædagoger ansat i det kommunale PPR. Det vil sige at jeg blandt andet underviser i udtale, ordforråd, læsning og stavning til børn i forskellige aldre og med forskellige modersmål.

Ved at vælge en privat talepædagog (logopæd) og læsepædagog oplever mange forældre at de får et langt nærmere indblik i hvordan undervisningen foregår, mere kontakt med tale/læsepædagogen og gerne langt større muligheder for tilpasning efter individuelle behov.

Typisk består et forløb af en test efterfulgt af undervisning én gang om ugen á 30 minutter enten i Vamdrup eller Fjelsted. Der er dog masser af variationsmuligheder med vejledning, allerede udførte tests, videooptagelser og meget mere. Så hold jer ikke tilbage med at kontakte mig, for så finder vi den bedste løsning for lige netop jer og jeres barn.

I mine referencer kan I læse om andres erfaringer med at bruge mig som deres private talepædagog; enten som supplement eller i stedet for det kommunale PPR.

Under min profil kan I også læse mere om mig og min historie. Og under priser kan I finde priserne for de enkelte services.

Hvad kan jeg tilbyde?

  • Talepædagogisk / logopædisk test, screening og observation af børn
  • Talepædagogisk / logopædisk rådgivning og vejledning ved møde, skriftligt eller telefonisk
  • Personlig og individuelt tilpasset sprogundervisning
  • Læsepædagogisk test og vurdering af skriftsproglige vanskeligheder hos børn
  • Læsepædagogisk rådgivning og vejledning
  • Personlig og individuelt tilpasset læse/staveundervisning og ordblindeundervisning
  • Undervisning og test af tosprogede børn
  • Undervisning og læring igennem leg, sang og motivation
  • Oplæg til forældre, pædagoger m.fl.

Alle priser er inklusiv moms, forberedelse og materialer.

Hvad er en talepædagog / logopæd?

Kært barn har mange navne, og det har talepædagogen / logopæden også: Tale/hørekonsulent, talelærer, audiologopæd m.fl. Vi har dog ikke alle sammen samme uddannelsesbaggrund, da nogle har en diplomuddannelse, andre forskellige efteruddannelser baseret på tidligere uddannelser som eksempelvis pædagog.

Derudover er der også den store gruppe af universitetsuddannede audiologopæder, som jeg også selv tilhører.

Det er dog ikke til at gennemskue talepædagogens uddannelsesbaggrund på titlen alene – jeg kalder mig eksempelvis sjældent audiologopæd, da de færreste ved hvad det er, men til gengæld kender de fleste til en talepædagog.

Der er faktisk heller ikke nogen form for autorisation inden for området, og vores mange titler er heller ikke beskyttede.

Som udgangspunkt er offentligt ansatte talepædagoger / logopæder selvfølgelig veluddannede og/eller har en god portion erfaring som de gør brug af i deres daglige arbejde. Men da der ikke er hverken autorisation eller kontrol med private talepædagoger /logopæder, er det vigtigt at I selv som brugere er opmærksomme på uddannelsesbaggrund, erfaring og/eller kompetencer.

Hvordan arbejder en talepædagog / logopæd?

Arbejdsformen for en talepædagog / logopæd afhænger af hvilket sprogligt område han/hun arbejder med, og hvilken aldersgruppe, selvfølgelig.

Der skal jo selvfølgelig forskellige tilgange til afhængig af om vi snakker om udtalevanskeligheder eller læsevanskeligheder, men det afhænger selvfølgelig også meget af om vi arbejder med børn, unge eller voksne.

Hver talepædagog / logopæd har derudover selvfølgelig også hver sin form – ligesom i så mange andre erhvervsgrupper. De fleste talepædagoger / logopæder der arbejder med børn, har dog det til fælles at vi tager udgangspunkt i spil, sange, rim og remser, bøger og andre lignende aktiviteter.

Hvis du vil høre mere om hvordan jeg arbejder med børnene, er du altid velkommen til at kontakte mig – gratis og uforpligtende, selvfølgelig.

Hvad kan en talepædagog / logopæd hjælpe med?

Det korte svar er at en talepædagog / logopæd hjælper både børn, unge og voksne der har sprogvanskeligheder. Afhængig af talepædagogens / logopædens specialisering, kan de hjælpe ved

  • børnestammen
  • løbsk tale
  • stemmevanskeligheder
  • udtalevanskeligheder
  • bilingualisme (tosprogethed)
  • og meget andet

Hvis du, dine børn eller pårørende har sproglige vanskeligheder, kan I kontakte jeres kommune for at høre nærmere om hvad de kan gøre for jer i deres gratis tilbud. Alternativt kan man kontakte private talepædagoger / logopæder.

Audiologopædisk Forenings (ALF) hjemmeside kan man se en liste over privatpraktiserende talepædagoger / logopæder fordelt i Danmark, og under hver talepædagog står der også hvad vedkommende primært arbejder med. Eksempelvis står jeg på listen over talepædagoger på Fyn, og jeg arbejder primært med børn med sproglige vanskeligheder og børn med læse- og stavevanskeligheder, samt ordblindhed.

Privat talepædagogs materialer

Logopædisk ordliste

Jeg har lavet en liste over af de mest brugte og – for mange forældre – ukendte termer. Denne lille ordbog kan være en stor hjælp til dig som nu skal til at finde rundt i det logopædiske landskab.

Se hele den logopædiske ordliste her. 

Sociale medier

Facebook

Få en masse gode råd og ideer til hvordan du kan hjælpe børns sproglige og skriftlige udvikling på vej med lege og aktiviteter både derhjemme og institutionen.

YouTube

En video siger mere end tusind ord. Få gode ideer til sprogstimulering og andre sjove aktiviteter med børnene, og der kommer hele tiden nyt til. 

Instagram

At arbejde med sproget sammen med barnet er en gave, og i min branche har jeg mange glæder jeg gerne vil dele med jer. Så følg med for at få nogle klassiske behind-the-scenes-oplevelser.

Pinterest

Her kan I se mine samlinger af inspiration til sprogstimulering og andre spændende sproglige og skriftlige aktiviteter fra nær og fjern. Det er også her jeg samler alle mine infographics. 

Del siden på de sociale medier…